NordfynsGaven logo

Gaveshoppen kører i demotilstand. Gavevalg er slået fra.

Tilbage til oversigt
Portvin; Ramos Pinto Reserve Tawny Sailboat edition

Gavevalg

Portvin; Ramos Pinto Reserve Tawny Sailboat edition

Fra Vinoble Bogense

Sejlet til Danmark på sejlbåden, LUN II, fra Porto i Portugal. Rejsen over havet er samtidig en hyldest til de historiske handelsveje og den maritime tradition. Vinene er gæret i de traditionelle ”lagares” (store åbne kar af granit) og efterfølgende lagret og modnet på (neutrale) portvinsfade i mere end 8 år, hvilket har medvirket til at skabe en portvin i perfekt harmonisk balance mellem friskhed, modenhed og kompleksitet. Special Tawny Reserve Port har en flot, lys rubinrød farve med en lysere kant. Duften er virkelig intens i al sin kompleksitet, og byder på frugtige og florale nuancer af kirsebær, blommer, kvæder og rosenblade i kombination med lidt mere krydrede noter af kanel og ingefær. De samme noter går igen i smagen, og hvor et strejf af citrus tilfører vinen god friskhed. Eftersmagen er meget harmonisk og bemærkelsesværdig lang. En virkelig klasse portvin. Servér vinen ved ca. 15° som aperitif (evt. sammen med nødder og tørrede frugter), eller til desserter med chokolade. Oste, der ikke er for modne og cremede, ledsager den også fint. Vejl. pris kr. 259,-